Jascha Fonden ønsker at støtte op om et bæredygtigt samfund og støtter der hvor behovet er størst. Jascha Fonden støtter projekter med sociale, almennyttige og sundhedsrelaterede formål, der skaber livsglæde og livskvalitet hos en gruppe af mennesker som er i en udsat position.
Jascha Fonden støtter som udgangspunkt afgrænsede og konkrete projekter med brugerne i centrum. Drift kan også støttes til en vis grænse.
Jascha Fonden ønsker også at støtte små, mindre kendte institutioner, foreninger og organisationer der har svært ved at komme igennem pga. mindre mediebevågenhed og dermed har sværere ved at skaffe midler til deres arbejde. Det kunne for eksempel være arrangementer, oplevelser, anskaffelser og lignende.
Jascha Fonden samarbejder desuden med en række foreninger og institutioner om nogle større og længerevarende projekter – du kan læse mere under afsnittet Partnerskaber og projekter.